Bosnien-Hercegovina 30 år efter folkedrabet

30 år efter Srebrenica: Bosnien-Hercegovinas fremtid til debat i Aarhus

Den 11. juli 1995 fandt en af de mørkeste hændelser i nyere europæisk historie sted. Over 8.000 bosniske muslimske mænd og drenge blev dræbt i Srebrenica under krigen i det tidligere Jugoslavien – en massakre, der senere blev anerkendt som folkedrab af både FN og Den Internationale Domstol i Haag.

Tre årtier senere er arrene stadig tydelige. Bosnien-Hercegovina er fortsat præget af politiske spændinger og etniske skillelinjer, men samtidig står landet over for nye muligheder. I 2022 fik landet EU-kandidatstatus, og tidligere i år genåbnede Danmark sin ambassade i Sarajevo – et signal om fornyet international opmærksomhed.

For at markere 30-året for Srebrenica og sætte fokus på Bosnien-Hercegovinas fremtid inviterede Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus i samarbejde med Forbund af Bosniske og Hercegovinske Foreninger i Danmark-SBHUD til debatarrangement i Aarhus.

Blandt oplægsholderne var Danmarks ambassadør til Bosnien-Hercegovina, Åge Sandal Møller, og historiker Zlatko Jovanovic, PhD, der regnes blandt de førende Balkan-analytikere. De har sammen givet et indblik i, hvordan fortiden stadig præger nutiden – og hvilke udfordringer og muligheder landet står overfor i forhold til europæisk integration.

Arrangementet fandt sted i Aarhus og og var åbent for alle interesserede.

– “Vi ønsker både at mindes ofrene for massakren og samtidig stille skarpt på, hvordan Bosnien-Hercegovina kan bevæge sig fremad i retning af stabilitet og et tættere samarbejde med EU,” lyder det fra arrangørerne.