Himlen over Zenica

image

Himlen over Zenica

Dato: 25-09-2025
Sted: Empire Bio, København.
Type: Film
Organisator: Magic Hour Film

 

På vegne af Magic Hour Film vil vi meget gerne invitere jer og jeres medlemsforeninger til gratis filmvisning på dokumentarfilmen Himlen over Zenica.

Filmen er skabt af den dansk-bosniske instruktør-duo, Nanna Frank Møller og Zlatko Pranjić. Den har været vist på et utal af festivaler og vundet 9 priser. Filmen følger over 7 år den lille græsrodsbevægelse, Eko Forum, der har vundet en tilsyneladende håbløs kamp mod en af verdens største stålproducenter.

Se trailer her: https://vimeo.com/1115134045?share=copy#t=0

Efter filmen inviterer vi til oplæg og samtale

Moderator: Esther Kjeldahl

Samir Lemeš, filmens hovedperson, professor ved Universitetet i Zenica, miljøaktivist og en af Eko Forums ledere, om erfaringer og strategier for succesfuldt græsrodsarbejde, og om hvordan Eko Forums succesfulde aktivisme nu inspirerer og styrker andre græsrodsbevægelser, bl.a. afholdes et Ecocide-tribunal under COP25 mod filmens stålproducent.

Jacob Sørensen, researcher og aktivist i NOAH med speciale i Klimaretfærdighed, europæisk energipolitik og råstoffer, om Bæredygtig udvikling i Europa - hvad betyder det, og hvilke konsekvenser vil det have for de europæiske økonomier og samfund? Og hvad er bæredygtig stålproduktion?

Instruktørerne deltager også, og der bliver mulighed for spørgsmål fra publikum.

Vi håber, at mange i jeres netværk vil have lyst til at være med denne aften. Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis I vil hjælpe med at sende invitationen videre til jeres medlemsforeninger, kontakter og netværk.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang. Man skal bare booke sin billet her: https://billet.empirebio.dk/billetter/36305/398175?org=141

Vil du være medlem af SBHUD?

Indmeldelse eller fornyelse foretages ved indbetaling via MobilePay 854454. Vær venlig at skrive din mailadresse i beskedteksten og tydeligt angive, om det drejer sig om indmeldelse eller fornyelse af medlemskab.