Verdens festival

image

Verdens festival

Dato: 10-06-2023
Sted: Kildeparken Aalborg
Type: Kultur
Organisator: Center for Tværfaglig Forebyggelse

 

Glæd dig Verdensfestivallen 10. juni To stærke kvinders drøm har vokset sig stor. Det betyder, at muligheden for at mødes på tværs af kulturer er tilbage de næste 3 somre. Takket være støtte fra Oak Foundation Denmark.

Integrationsudvalget i Aalborg Kommune og Aalborgs etniske sociale foreninger inviterer i år - og de næste to år - alle på en gratis rundrejse til den rigdom af kulturer, der findes i Aalborg Kommune. De to parter har nemlig, sammen med Center For Tværfaglig Forebyggelse, søgt og fået økonomisk støtte til at holde Verdensfestival tre år i træk, i centrum af Aalborg.

Første festival er lørdag 10. juni i år, i Kildeparken i Aalborg, og når den åbner sine farverige stande og sætter gang i dansen, musikken og spændende oplæg om at leve med to kulturer, vil især to kvinder på festivalpladsen have grund til stolthed: Rana Elhussein, formand for kvindeforeningen SAWA, og Amina Hassan, formand for Kvinder i Vækst.

De to stærke kvinder fortalte for to år siden Center For Tværfaglig Forebyggelse om deres drøm: At holde en Verdensfestival, der kan være med til at bygge bro mellem alle borgere i Aalborg Kommune.

"Vi vil gerne vise livsglæden og kulturen i de lande, vi kommer fra, og svare på alle spørgsmål, så godt vi kan. Kulturforståelse er med til at korte afstanden mellem mennesker og opklare misforståelser, der opstår på grund af manglende viden om hinanden," siger Rana og Amina.

Vil du være medlem af SBHUD?

Indmeldelse eller fornyelse foretages ved indbetaling via MobilePay 854454. Vær venlig at skrive din mailadresse i beskedteksten og tydeligt angive, om det drejer sig om indmeldelse eller fornyelse af medlemskab.