Kan I hjælpe DR?

Kan I hjælpe DR?

Kan I hjælpe DR?

Vi leder efter mennesker fra Bosnien-Herzegovina, der bor her i Danmark, og som vil fortælle deres historie om krigen og flugten i 90’erne.

I slutningen af september rejser fotograf og jeg til Sarajevo og Tuzla for at lave reportage til programmet 21Søndag på DR1. I Bosnien skal vi følge efterforskernes fortsatte arbejde med at lede efter forsvundne fra krigen. Gennem 30 år er det lykkedes efterforskerne at finde 70% af de 40.000 mennesker, der forsvandt – og det stædige/imponerende arbejde vil vi gerne portrættere og fortælle danskere om. Også for at minde danskerne om det, der foregik dengang.

Samtidig har vi brug for, at indslaget også indeholder et bosnisk/hercegovinsk menneske, der bor her i Danmark. En kvinde eller mand, der kan fortælle seerne om, hvordan de oplevede krigen og flugten dengang.

Jeg har selv gode bosniske venner privat, så jeg ved, det kan være svære oplevelser at tale om – og det er jeg naturligvis opmærksom på. Men det er vigtigt for historien, at I kan være med. Historien og konsekvenserne af krigen kommer tættere på. Min familie og jeg var selv på ferie i Mostar i år, hvor vigtigheden af at få fortalt den her historie blev klar for mig.

Om I bor i Jylland, på Sjælland, Fyn eller Bornholm spiller ingen rolle. Skriv endelig til mig, hvis I kan hjælpe. For vi har brug for hjælp med interviews til vores TV-indslag, men også til DR’s regionalradioer rundt om i landet. Den her historie skal gerne bredt ud, fordi den er vigtig.


Med håbet om at høre fra mange af jer,

Allan Bo Poulsen, journalist, DR – aou@dr.dk – 28 54 06 00

Vil du være medlem af SBHUD?

Indmeldelse eller fornyelse foretages ved indbetaling via MobilePay 854454. Vær venlig at skrive din mailadresse i beskedteksten og tydeligt angive, om det drejer sig om indmeldelse eller fornyelse af medlemskab.